De fleste mennesker kender det at tankerne i perioder kan være mange, ustyrlige, negative, trættende og opslidende.
Måske kører de i ring?
Man tænker og tænker; ”Hvordan kommer jeg af med de her tanker, angsten eller depressionen? ”
Sommetider hjælper ydre eller måske indre omstændigheder en på vej, så tankerne og følelserne falder på plads på de rigtige hylder, – så der bliver åbnet mulighed for positive tanker og handlinger. Ro i sindet.
Andre gange har man brug for hjælp.
I den terapeutiske samtale mødes man med alle de tanker og følelser, man har. Man bliver forstået, anerkendt og respekteret uanset, hvilke følelser og tanker man har og årsagen til dem. I terapien får man hjælp til at strukture og årsagsbearbejde tanker og følelser, der fylder uhensigtsmæssigt, så man fremadrettet kan leve det liv man drømmer om.
Kun du ved, hvad der er bedst for dig.
Terapeuten kan, ved at lytte og stille spørgsmål, give dig værktøjer, så du finder det bedste frem i dig.
”At lytte er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han, men dog først og fremmest forstå det, han forstår. Gør jeg ikke det, hjælper min merforståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min merforståen gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden – i stedet for at gavne ham – egentlig vil beundres af ham.”
Søren Kierkegaard